Continia Expense Management
Continia Expense Management anvender en af verdens mest udbredte korttjenester, Google Maps. Denne teknologi giver nogle meget unikke fordele for de medarbejdere, der skal indrapportere kørsler til bogholderiet. Adresser kan udfyldes uden manuel indtastning via det globale adressekartotek, og den nøjagtige afstand mellem adresserne beregnes automatisk så afregningen til den enkelte medarbejder sker på retfærdig vis.
For bogholderiet vil kørslen automatisk blive registreret ind i Dynamics NAV eller Dynamics 365 Business Central inklusive en grafisk visning af den rute, som medarbejderen har kørt. Dette giver en meget præcis og dækkende dokumentation af virksomhedens samlede kørselsregnskab.